Velkommen til Nyskolevej 16. Utroligt smukke naturomgivelser på Nordfalster. Smuk udsigt over det skønne, varierede landskab. Stald- ladebygning, garage, carport og meget mere. Jordareal på 77.875 m2, hvoraf 7 hektar er forpagtet væk. Kun få minutters kørsel fra Storstrømsbroen, skole, fritidsaktiviteter m.m.
Ikke langt fra ejendommen kommer man til havne området ved Gåbense og Nørre Alslev med spisesteder, skov m.m. lige i nærheden.

Ejendommen rummer masser af muligheder for både dyrehold, dyrkning af afgrøder/grøntsager, opstaldning, mulighed for en håndværker virksomhed eller andet. Der er forberedt til fibernet.

Beboelsen er på 175 m2, indrettet med:
Rummelig entre med flisegulv, gipslofter, plads til sko og overtøj og trappe til 1. salen. Stor opholds- og spisestue med gulvvarme, trælofter og udgang til terrasse. Stort soveværelse med trælofter. Vordingborg køkken med gulvvarme, flisegulv, spiseplads, trælofter og udgang til terrasse. Bryggers med gulvvarme, egen indgang, stik til vaskesøjle, flisegulv, bordplads, plads til sko og overtøj, spots og trælofter. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche, skabsopbevaring, toilet, vask, spots, trælofter og flisegulv.
1. sal:
Depotrum. Stue/fordelingsrum med gulvtæppe og trælofter. Stort værelse. Stort soveværelse med udgang til altan/svalegang, kan opdeles til 2 værelser. Toilet hvor der tidligere har været badeværelse.

Der er flere dejlige terrasser ved huset. Huset er omkranset af den skønneste have med flere muligheder for grillhygge, lækroge, boldspil og meget andet.

Fyrrum med pillefyr og vandvarmer. Garage med adgang til uudnyttet loftrum. Opbevaringsrum (gammel stald). Værksted. Stor carport.

Dette sted skal opleves! Er man naturelsker bliver det ikke meget bedre.

Forpagtningsafgift er indsat i opstillingen med beløb efter beskatning.
c76f4601-4fcd-4c2e-b7ef-a3e5e76efb82

Download filer om ejendommen

Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.