Fint hus på Nordfalster, med udsigt til marker og omgivet af skøn natur - og alligevel er du kun 6 minutters kørsel fra motorvejen. Huset rummer 143 m2 beboelse med varmepumpe og brændeovn som opvarmning samt 57 m2 udbygning, med depotrum, værksted, carport og gammel stald.

Der er kort afstand til skøn natur og vand - kun 5 minutters kørsel til Guldborg, Nr. Alslev eller Eskilstrup By. Flot anlagt grund på 1.379 m2, som er med udsigt til marker og anlagt, med en masse frugttræer.

Indeholder: Entré med depotrum til sko og overtøj. Vinkelstue med varmepumpe fra 2024, brændeovn fra 2006 og med udgang til overdækket terrasse. Der er mulighed for at indrette et soveværelse i stuen. Køkken med trappe til 1. salen. Bagindgang med stik til tørretumbler samt flisegulv. Badeværelse med bruseniche, flisegulv, vask med skabe, toilet og stik til vaskemaskine. Værelse.

1. sal: Lille fordelingsgang. 2 gode værelser med fritliggende bjælker.    

Mellem huset og udbygningerne er der stor overdækket terrasse og på siden af huset er der lang indkørsel anlagt med perlesten.