Velkommen til Ceresvej 1.

Dejlig og velbygget etplansvilla opført i år 1990 samt udestue fra år 2013, Villaen har sammenbygget og muret garage på 31 m2 hvorfra der også er udgang til haven. Endvidere ældre udhus/tidligere garage. Villaen er opført i flotte røde mursten og tagdækning af røde betontegl. Beliggende på lukket vej.

Villaen ligger både centralt i forhold til byens indkøbsmuligheder og det flotte havne/-lystbåde miljø, hvor der i sommermånederne er færgefart til Bogø. Kort afstand til den smukke park og "Dosseringen", som er oplagt til gå-/ og løbeture, og hvorfra der er den smukkeste udsigt over Grønsund, Bogø og Møn. Badebro, fiskemuligheder og meget andet. Nord-/Østfalsters kyst er kendt for sit smukke landskab og dejlige badestrande. Er du cykelentusiast, så er området perfekt. Skole, daginstitution og sportsfaciliteter er i nærheden.

Villaen er beliggende på 700 m2 velbeplantet og flot anlagt. Der er flere gode terrasser, græsplæne og en flot variation af planter/buske.

Indretningen er fordelt med:
Entrè/fordelingsgang. Værelse med skabe. Dejligt soveværelse med nyere gulvbelægning og god skabsplads. Flisebadeværelse med bruseniche, vaskarrangement og toilet. Dejlig opholdsstue, hvorfra der er udgang til udestuen. Fra opholdsstue er der adgang til køkken med god skabsplads og plads til lille spisebord. Godt bryggers med egen indgang.

Garagen rummer plads til bilen og hobbybord/hylder.

Villaen er velegnet til par eller en mindre familie og har en super dejlig beliggenhed.

Ring og hør nærmere.