Drømmer du om plads og rummelighed, samt en beliggenhed i et godt og lukket villaområde, og ønsker at sætte dit eget præg? Så er Drosselvej 5 absolut et kig værd! Her har du nemlig muligheden for at erhverve dig hele 153 kvadratmeter boligareal beliggende i et dejligt område centralt i Sakskøbing. 

Indretningen er som følgende:

Du træder ind i den rummelige entré hvorfra du har adgang til gæstetoilettet med toilet og vask. Videre kommer du til fordelingsgangen der giver adgang til husets første to værelser i gode størrelser og med skabsplads. Modsat værelserne finder du god størrelse bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.

For enden af fordelingsgangen kommer du videre til mindre gang med skabsplads, herfra har du udgang til grunden også. I denne afdeling finder du det store soveværelse med skabsplads samt nydeligt badeværelse med brus, toilet og vask der blev renoveret omkring 2019. I badeværelset er der også sauna der pt. bliver brugt som opbevaringsrum.

Ud over gode værelser finder du også en stor og rummelig stue hvor du har plads til både stort spisebord og sofaarrangement. Herfra har du ligeledes udgang til udestuen. Fra stuen er også adgang til køkkenet der rummer spiseplads.

Udvendigt på den 798 kvm. store grund finder du flisebelagt indkørsel hvor du for enden har garagen. På garagen er også mindre udhus. Grundens størrelse giver gode muligheder for aktiviteter, og den er indrettet med flere træer og buske. 

Du er beliggende tæt på alt fra indkøb til offentlig transport.

Opvarmning sker ved luft til luft varmepumpe fra 2012, el-paneler og brændeovn. Ydermere er der genveks anlæg som skifter luften i huset. 

Alt i alt en velbeliggende villa med gode muligheder for at sætte sit eget præg. Kontakt os for en fremvisning.