Her har du muligheden for at erhverve dig en nedlagt landejendom med mulighed for at sætte dit helt eget præg. Stuehuset byder på hele 200 kvadratmeter boligareal, og udover stuehuset har du nogle fornuftige udbygninger.

Indretningen er som følgende:

Du træder ind i den rummelige entré med god plads til overtøjet. Herfra har du adgang til ejendommens første badeværelse. Fra entréen har du adgang til stuehusets første store rummelige stue med fint lysindfald. Boligen rummer i alt tre store stuer som kan indrettes med opholdstuer, spisestue eller noget helt andet? Her er det fantasien der sæter grænser!

Udover de tre rummelige stuer er der en mindre stue hvorfra du har udgang til haven.

Stuehuset rummer yderligere to værelser, køkken hvorfra du har udgang til gang med trappe til første salen. Fra gangen har du adgang til endnu et badeværelse hvorfra der er trin ned til teknikrummet. 

Ejendommen opvarmes via oliefyr og pillefyr - men kunne også være oplagt med luft- til vandanlæg.

Første salen fremstår som et uudnyttet loftrum.

Udvendigt på grunden har du fornuftige udbygninger med højt til loftet. Der er altså rig mulighed for plads til eget værksted til håndværkeren, eller opbevaring.

Grunden er under udstykning, men er anslået til ca. 5.618 m2.

På denne beliggenhed er du få minutters kørsel fra Nørre Alslev by med indkøbsmuligheder, institutioner og togforbindelse. Du er heller ikke mange minutter fra Sydmotorvejen.

Så drømmer du om mange kvadratmeter ude og inde, med mulighed for at sætte dit eget præg i landlige omgivelser? Så skal Riserupvej 40 ses! Vi står klar med nøglerne.