Velkommen til en særdeles indbydende og moderne villa fra 2022, smukt placeret for enden af en lukket vej i et roligt og attraktivt område. Her får I en sjælden kombination af fredfyldte omgivelser, direkte nærhed til skoven og en hverdag, hvor både indkøb, skole, børnepasning og motorvej er let tilgængelige. Ejendommen fremstår gennemført, lys og klar til indflytning med lækre materialevalg og gennemtænkte løsninger overalt.
Boligen rummer 184 veldisponerede kvadratmeter med gulvvarme i hele huset. Husets naturlige samlingspunkt er det meget store køkken-alrum, hvor det elegante murstensgulv giver rummet karakter og varme. De store opholdsarealer indbyder til både hverdagsliv og gæstfrihed, og med udgange til terrasser på begge sider af ejendommen bliver inde- og udeliv forbundet på fineste vis. Her kan dagen begynde med morgenkaffe i solen og afsluttes med middag under åben himmel.
Planløsningen er ideel til familien med to gode børneværelser og et separat badeværelse. Forældreafdelingen er placeret som en privat og rolig afdeling med eget badeværelse, så der er god plads til både fællesskab og privatliv. Overalt opleves et lækkert og velholdt hjem, hvor materialer, komfort og funktionalitet går op i en højere enhed.
Til ejendommen hører desuden en imponerende dobbeltgarage på hele 93 m² med 2 elektriske vognporte, opvarmet flisegulv, praktisk skabsvæg, toilet med håndvask, separat teknikrum og mindre elektrisk port til havetraktor, motorcykel m.m.
Haven er skøn og indbydende med flere terrasser og en vidunderlig afskærmning fra den omkransende skov. Samtidig ligger indkøb blot ét minut væk, der er cykelsti til Nordbyen med skole og børnepasning, og motorvejen nås på cirka fem minutter. En bolig, der skal opleves.
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

