Midt i hjertet af Nykøbing F. udbydes en markant og særdeles velholdt investeringsejendom med en central placering i Langgade, lige over for Hollands Gaard og få skridt fra gågadens liv, butikker og byens mange tilbud. Den historiske ejendom er opført i 1860 og fremstår i super flot stand med en sjælden kombination af klassisk byarkitektur, solide rammer og en attraktiv, nutidig anvendelse.
Ejendommen rummer i alt 633 m² boligareal fordelt på syv lejligheder samt 644 m² erhvervsareal fordelt på to butikker i stueetagen mod gaden. Bolig- og erhvervsdelene giver en stærk og alsidig ejendomssammensætning, hvor lejlighedernes centrale beliggenhed og de synlige butikslokaler skaber et særdeles attraktivt grundlag for fortsat udlejning. Der er endda muligheder for at etablere flere lejligheder i ejendommen, da der stadigvæk er uudnyttet kvadratmeter!!
Flere af lejlighederne er helt nyindrettede og præsenterer sig indbydende, mens ejendommen aktuelt er fuldt udlejet. De to veldrevne butikker bidrager til det levende gademiljø og understreger ejendommens gode eksponering i en af byens kendte centrale gader. Her får både boliglejere og erhvervsdrivende glæde af nærheden til centrum, indkøb, transport og havnemiljøet.
Bag ejendommen findes parkeringsareal, et eftertragtet aktiv i bymidten, og bagbygningen har en fin forbindelse i retning af havnen. Kombinationen af den historiske adresse, den flotte vedligeholdelsesstand, fulde udlejning og den veldisponerede fordeling mellem boliger og erhverv gør dette til en sjældent udbudt udlejningsejendom med både karakter, synlighed og en placering, der er svær at matche.
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

